“Jeg vidste, du kunne”

Professor i psykologi George Kohlrieser begyndte for over 40 år siden sin karriere tilknyttet politiets task force inden for vold i hjemmet. På et tidspunkt blev han kaldt ud til en gidselsituation på et hospital: en patient holdt en saks mod en sygeplejerskes hals og truede med at slå hende ihjel. Kohlrieser havde aldrig oplevet noget lignende. Til stede var både læger, sygeplejerske og politi. Han var lettet over at være den yngste og derfor ikke den, der skulle ind og forhandle. Men sådan skulle det ikke gå.

Indsatslederen henvendte sig til ham og bad ham forhandle med gidseltageren. Det var pludselig hans opgave at få skabt den nødvendige tillid til gidseltageren, få ham afvæbnet  og få ham til at overgive sig. Det hele gik så hurtigt, at Kohlrieser ikke engang nåede at blive nervøs. Først overtalte han gidseltageren til at frigive sygeplejersken og tage ham som gidsel i stedet. Derefter lykkedes det stille og roligt at overtale patienten til helt at droppe sit forehavende.

Først da situationen var vel overstået fik Kohlrieser en følelsesmæssige reaktion. Han blev rasende på indsatslederen,  som havde sendt ham ud på så dybt vand trods sin unge alder og manglende erfaring. Men chefen havde ikke været i tvivl om, at han var den rigtige:  ”Jeg vidste, du kunne,” sagde han. En sætning som stadig ringer tydeligt hos Kohlrieser her 40 år efter.

Som eksemplet herover viser, så får amygdala heldigvis ikke lov til at styre det hele. Den får modspil af andre mere analytiske dele af hjernen, der gør os i stand til at løse opgaver endda under meget stort pres. Det centrale her er, at jo bedre vi kan kontrollere, hvor meget følelserne får lov til at styre os, jo bedre. Det er her vores fundament kommer ind i billedet. Vores fundament er det følelsesmæssige grundlag, vi står på.

Kærlig omsorg

Et af de væsentligste grunde til, at vi ikke lader amygdala overtager hele styringen, er kærlig omsorg. Det er blandt andet modnet gennem kærlig omsorg fra forældre, som samtidig har skubbet os ud i nye udfordringer, eller en chef, der har givet os udfordringer og samtidig vist, at han/hun var tilstede, når vi behøvede det.

Det er den balance mellem omsorg og tryghed og udfordringer og fare, der gør, at den enkelte udvikler sig og når nye mål, som man måske ikke engang selv har tænkt var muligt. Det er gennem tryghed man tør udfordre sig selv. Du kan selv gøre meget for at skabe et bedre fundament for dig selv, og dermed også for dine omgivelser, medarbejdere og resten af virksomheden.

 

Figur:  Balance mellem omsorg og at turde