Kender du din blinde vinkel?

Emne fremskridt:

Ligesom en bil har en blind vinkel, kan vi mennesker også have en blind vinkel. Den blinde vinkel hos os mennesker opstår, når vi ikke længere “ser” det, der er omkring os, fordi vi tager det for givet. Det kan være din partner, dine børn, dit hus, dit job eller vennerne. Fordi det er noget, som er så tæt på os, så kan vi faktisk ende med at blive blind over for det. Selvom det betyder allermest.

Men hvis vi er nærværende, er det muligt at fjerne det slør, der gør os blinde og igen “se”, hvor dejlige dine omgivelser i virkeligheden er. Og hvor vigtigt det er, at vi sætter pris på det.

Der er derfor store personlige grunde til at være mere nærværende, men også i forhold til jobbet er der store fordele. Det er sandsynligvis ikke noget, du tænker over i dagligdagen, men mennesker med stort nærvær er bedre til at koncentrere sig, er mere effektive, laver færre fejl og har bedre samarbejdsrelationer.