Øvelse: Sådan bliver du nærværende

Emne fremskridt:

Jeg har en enkel øvelse, der kan skærpe dit fokus og din evne til at være nærværende. Du skal øve dig hver morgen i en uge.

Først skal du indgå en aftale med dig selv om, at du vil udvikle din evne til at være nærværende hver dag i en uge. Det er derfor oplagt at begynde med en mandag. Du kan eventuelt sætte en “post-it” seddel på spejlet i badeværelset og fortælle dem, du bor sammen med, om din øvelse. Hvis du er heldig, vil de også gerne være med.

Begynd dagen med at koncentrere dig om, hvad du gør nu og her. Det er de helt små rutiner. Fra at ligge og vågne i sengen, til at træde ned på gulvet og ud på toilettet. Alle små rutiner er et godt sted at træne nærvær.

Morgenmaden er et godt eksempel. Når du smager på maden, så giv dig tid til virkelig at smage. Hvilke smagsnuancer optræder, hvordan er konsistensen? Hvordan dufter det? Koncentrer dig om at opfange så mange nuancer som muligt. Og tag dig god tid. Undgå alle former for forstyrrelser: radio, tv, mobil etc.

Sådan fortsætter du gennem dagen. Så ofte som muligt så forsøg at vær fuldstændig tilstede i det du gør. Til et møde eksempelvis. Så koncentrer dig om at lytte til personen, der taler. Jo mere, du træner, jo bedre.

Hvis du har fået din partner med på øvelsen, kan I sammen udveksle tanker og erfaringer. Efter en uge kan I vurderer, hvordan øvelsen har forandret jeres hverdag. Forhåbentlig får I lyst til at fortsætte.