Øvelse: Definér de vigtigste områder

Jeg har på forhånd udpeget 4 områder at dykke ned i:

  • Arbejde
  • Dig selv
  • Familie
  • Andet (kan eksempelvis være engagement i samfundet – skolebestyrelse, frivilligt arbejde og lign.)

Det er fire generelle områder, som betyder noget forskelligt for den enkelte. Arbejde er eksempelvis både det konkrete, du udfører på jobbet. Men det kan også indeholde alt det “rundt om”: arbejdsrejser, uddannelse, mentorsamtaler, netværk, mails i weekenden og så videre. Arbejde er ofte en stor del af vores identitet.

Forsøg nu at konkretisér, hvad arbejde betyder for dig. Hvilke forskellige elementer består det af. Gør derefter det samme med de andre områder: dig selv, familie, engagement i samfundet, andet. Andet er alt det, der betyder rigtig meget for dig, men som ikke passer ind i nogen af de andre områder.

Størrelse og sammenhæng mellem forskellige områder i livet kan se forskellig ud fra person til person.

 

Figur 1. Vigtighed og sammenhæng mellem livsområder person a

Figur 2. Vigtighed og sammenhæng mellem livsområder person b

Øvelse 1 : De 4 områder

 

Tag nu de 4 områder og vurdér ud fra hvert område, hvor stor en rolle de spiller i dit liv (vigtighed). De 4 områder skal tilsammen give en sum på 100%. Notér derefter hvad du bruger af tid på hvert enkelt område. Det skal også ende på 100%.

 

Vigtighed Tid
Arbejde/karriere % %
Hjem/familie % %
Mig selv % %
Andet % %
Sum 100 % 100 %

Refleksion

Når du har færdiggjort øvelsen, så brug lidt tid på at reflekterer over dine svar. Her er et par mulige spørgsmål, du kan bruge som afsæt:

 

  • Når du ser på, hvordan du bruger din tid i dag. Hvilke konsekvenser har det så på længere sigt?
  • Er der – når du ser på dine besvarelser – nogle justeringer, som du gerne vil foretage?
  • Hvis ja – hvad skal der så til for at du gennemfører de justeringer?