Performance er ikke kun arbejde

Topforskere og ledere af mange af verdens største virksomheder har i mange år taget balance utroligt seriøst. Ikke mindst når det netop gælder ledere. Det har vist sig, at en god balance i hverdagen gør ledere endnu mere produktive og effektive. En af de førende forskere inden for lederskab og balance i livet er Stewart Friedman fra Wharton University.

Det hele begyndte, da han endelig blev far til en datter, efter ham og hans hustru havde forsøgt at få børn gennem mange år. Da han vendte tilbage til undervisningen, droppede han den planlagte forelæsning for i stedet at fortælle sin personlige historie. Han spurgte de kommende erhvervsledere:

”Hvilket ansvar har du for at skabe omgivelser på arbejdspladsen, der er med til at danne næste generation af ledere? Hvad vil du gøre for at kombinere arbejde, familie, privatliv og engagement i samfundet på en måde, der gør alle områder til ”vinder”?”

Spørgsmålene førte til dialog i klasselokalet, og Stewart Friedman påbegyndte derefter et stort forskningsprojekt om, hvordan man kan kombinere de vigtigste områder i ens liv, og hvilke resultater det kan give.

Tid til familien – bedre performance

I 2008 gennemførte Stewart Friedman (Wharton University) et interessant forsøg, hvor han fulgte 300 ledere over 4 måneder. Deltagerne skulle i løbet af de fire måneder forsøger at forbedre “resultaterne” inden for 4 vigtige områder af deres liv:

  • Som privatperson
  • I arbejdslivet
  • I familielivet
  • I samfundet (alle typer af opgaver og funktioner med et samfundsgavnligt formål)

Det viste sig, at lederne skabte synergieffekter på tværs af de forskellige områder. Det vil sige, at når de klarede det bedre på hjemmefronten, så steg tilfredsheden også som privatperson, samfundsdeltagelsen steg – og det samme gjorde performance på jobbet.  Det skete endda selvom forsøgsdeltagerne lagde færre timer på jobbet end før.

 

Figur: Resultater af analyse

 

Ikke et nulsumspil

Når jeg præsenterer Friedmans analyser, skaber det altid livlig debat. Mange undrer sig over, at det ikke er et nulsumspil. At hver gang man bruger en time mere på familien, så koster det på jobbet. Her er det vigtigt at skelne mellem arbejdstid og produktivitet. Vi kan godt arbejde 12 minutter længere hver dag, men det siger sjældent ret meget om, hvor produktive vi er.

Mange af os har også en tilbøjelighed til at ville gøre flere ting på én gang, fordi vi har en idé om, at vi dermed når mere. Vi spiser frokosten, mens vi læser den nye rapport. Vi skriver en email og taler i telefon samtidig. Men faktisk viser forskningen, at multitasking gør os mindre effektive, fordi hjernen bruger tid og ressourcer på hele tiden at skifte mellem opgaverne. Samtidig mister vi langsomt evnen til at koncentrere os og holde vores opmærksomhed over længere tid.


Multitasking skader produktivitet

I et forsøg fra University of Michigan blev en gruppe amerikanske teenagere sat til at løse matematikopgaver samtidig med, at de skulle identificere geometriske figurer. Forskerne fandt frem til, at hjernen både bruger tid på at skifte fokus til en ny opgave og at ”slukke” for et sæt kognitive regelsæt for at gøre plads til nye. Isoleret set tager det ikke lang tid, men over tid ender de mange skifte med at tage rigtig lang tid og virkelig skade produktiviteten.

I et andet forsøg fra Stanford blev 100 studerende sat til at løse en række opgaver. Forskerne konkluderede, at multitaskerne var nemmere distraherede og generelt havde mindre kontrol over deres opmærksomhed i forhold til dem, der løste én opgave ad gangen.

I et tredje forsøg fra University of Sussex analyserede forskerne MRI-scanninger af folk, der ofte benytter flere medier på samme tid – eksempelvis tekster og ser tv. Det viste sig, at de havde lavere tæthed i hjernemassen (grey matter), hvilket blandt andet har betydning for vores evne til at koncentrere os.


Produktivitet handler om fokus, energi, humør, arbejdsprocesser, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdspladskultur mm. Personer som er gode til at tilrettelægge arbejdet og kan fokusere, kan eksempelvis producere mere på kortere tid, end kolleger, som arbejder mindre systematisk og har sværere ved at fokusere.

Netop personer som kender sine prioriteter og ikke negligerer vigtige områder af deres liv, har mere energi, er bedre til at fokusere, når de er på arbejde, bedre til samarbejde og til at tilrettelægge arbejdet systematisk.