Work life balance

Vi bruger en rigtig stor del af vores vågne timer på arbejdspladsen, og for de fleste er arbejdet en vigtig del af selvforståelsen. Hvis vi vil undgå at brænde ud, men tværtimod øge arbejdsglæde og livskvalitet generelt, så er det vigtigt, at vi får skabt en god balance mellem vores arbejde og privatliv. På engelsk kalder vi den balance for work life balance, mens vi hos CBAF også bruger den danske betegnelse balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Klar business case

Begrebet work life balance har gennem tiden ændret betydning. Det så dagens lys i England og USA i begyndelsen af 1980erne. Det var en reaktion på, at flere og flere favoriserede deres arbejdsplads på bekostning af familie, venner og øvrigt socialt liv. En bedre balance mellem arbejde og familieliv  ville have en lang række positive konsekvenser, lød tankegangen. Det ville grundlæggende gøre os lykkeligere, mere kreative, mere produktive og resultere i færre sygedage.

I dag underbygger forskningen vigtigheden af en god work life balance.  At have en sund balance mellem arbejde og fritid øger livsglæden. Business cases har samtidig vist, at en god balance mellem arbejdsliv og familieliv får os til at yde mere, når vi er på arbejde.  Tjek også vores nye kursus: Indre balance – fremtidens ledelse

Langt mere holistisk

I dag taler vi om work life balance 2.0. Digitaliseringen har fjernet mange af de barrierer, der tidligere skabte en naturlig adskillelse mellem arbejde og familieliv. Defor har det været nødvendigt at videreudvikle work life balance.

Work life balance 2.0 handler ikke kun om ydre forhold som fleksibel arbejdstid og servicetilbud. Det handler ligeså meget om den indre balance. Ved at være et ”helt” menneske med en god indre balance mellem arbejde og familieliv, kan du prioritere og tage de nødvendige valg i din tilværelse.

Får at opnå en god work life balance 2.0, skal du derfor inddrage alt fra søvn og motion henover familiære relationer og aktuelle livsfaser og til arbejdet. Alt sammen tæller med i ligningen om den rette balance.

Vi tilbyder blandt andet e-bogen: Sådan får du balance tilbage i dit liv – 6 værktøjer på 6 ugersaxo.com. Med temaer som værdier, energi og prioriteringer giver bogen dig effektive værktøjer til hurtigt at genvinde balancen i din hverdag.

Work life balance 2.0 skal Gennemsyre hele organisationen

Work life balance er i dag en selvstændig ledelsesdisciplin, og rigtig mange virksomheder og regeringer arbejder bevidst med at sikre medarbejdere og borgere mulighed for en god balance mellem arbejde og familieliv.

Ledere og HR-chefer med ansvar for at lede medarbejderne gennem svære omstillingsprocesser er nødt til at tænke balance ind i hele ledelsesmanualen. De er nødt til i bredeste forstand at sætte fokus på de udfordringer, der er mellem work og life – og så balancen mellem dem.

Se vores nye kursus: Indre balance – fremtidens ledelse

Der er med andre ord grund til at spørge sig selv: har jeg tid til det, jeg gerne vil have tid til? Stresser jeg med at få hverdagen til at hænge sammen? Bidrager mit arbejdsliv med inspiration og energi til mit familieliv og omvendt?

Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv

CBAF er en tænketank og kursusvirksomhed. Vores mål har siden 2004 været, at skabe en sundere balance mellem arbejdsliv og familieliv/privatliv. det gør vi ved at omsætte viden om arbejdsliv, familieliv og mental sundhed til brugbare og effektive redskaber for det moderne karrieremenneske. 

Kontakt os

Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv
Amaliegade 28
1256 København K

CVR: 25258355

Mail: info@cbaf.dk
Tel: 40147360