Begrebet work life balance opstod i England og USA i begyndelsen af 1980erne som en reaktion på, at flere og flere favoriserede arbejdslivet på bekostning af familie, venner og socialt liv. Men allerede et tiår inden var kvinderne rykket ud på arbejdsmarkedet og havde sat et helt nyt fokus på balancen mellem arbejde og familie.
IBM og HP gik forrest
tilbage med fornyet styrke
Baby-boomerne sad stadig på chefstillingerne mange steder. Det gjorde det sværere at ændre kulturen. Men omkring år 2000 fik debatten om work life balance nyt liv. I England fik regereingen lavet en stor og landsdækkende undersøgelse om work life balance. Den slog fast, at ufleksible og lange arbejdstider bidrager til dårligt helbred, familieliv og produktivitet. En kampagne blev sat i gang for ændre holdningen på arbejdspladserne. Det spredte sig til andre lande og work life balance kom igen på dagsordenen. Denne gang i højere grad bakket op af erhvervslivet. Det betød, at en række gode businesscases blev opsamlet.
Medarbejdere som “hele” mennesker
I år 2000 udgav Harvard Business Review en grundig bog om Work life balance. Man fulgte en ny generation af topledere, der skabte resultater gennem en innovativ tilgang til det at arbejde. De så deres medarbejdere som ”hele” mennesker med prioriteringer i både arbejds- og privatlivet. Det var nødvendigt med en god work life balance.
I 2005 kom balancen mellem arbejdsliv og familieliv for alvor på dagsordenen herhjemme. Først på året kom CBAF med rapporten Balance mellem arbejdsliv og familieliv og vores dertilhørende anbefalinger. I december blev Familie- og Arbejdslivskommissionen nedsat. Året efter arrangerede vi den første nationale fokusuge for work life balance, og vi uddelte prisen for årets familievenlige virksomhed og familievenlige chef. I dag taler vi om work life balance 2.0.