Your Title Goes Here
Hvorfor er familiepolitik vigtigti? Det spørgsmål bliver indimellem rejst når i medierne og i politiske debatter. Familiepolitikken møder man to steder: På arbejdspladsen og på samfundsplan. Læs med her, for at få CBAF’s svar på, hvorfor familiepolitik er vigtigt.
På arbejdspladsen er familiepolitikken en del af personalepolitikken, der sikrer arbejdstagerens rettigheder, samt diverse ordninger når en medarbejder venter barn eller har børn. På et samfundsmæssigt plan handler familiepolitikken om at skabe rammerne for, at familier kan være på arbejdsmarkedet og stadig tage vare på deres børn.
Hvorfor er familiepolitik vigtigt?
En seriøs familiepolitik har potentialet til at løfte og muliggøre en balance mellem familieliv og arbejdsliv, og fremme beskæftigelsen. Det sikrer dels forældrenes økonomiske og mentale balance, dels børnenes fundament for udvikling. Derforuden kan det fremme virksomhedernes konkurrenceevne, ved at arbejde ambitiøst med det fleksible arbejdsliv.
I CBAF mener vi, at det sker med udgangspunkt i et stærkt familieministerium. Familieministeriet skal arbejde på tværs af ressortområder med gode arbejdsrelationer til erhvervslivet. For at læse mere om, hvordan man i Tyskland arbejder med et familieministerium læs da videre her.
Konkret kan man pege på 6 områder, som familiepolitikken har haft indflydelse på i Danmark, såvel som resten af Europa: Økonomisk kompensation til familierne, når man har børn. Reduktion af fattigdom og en sikring af en basisindkomst. Ligestilling, understøttelse af børns udvikling i de tidligste år og beskæftigelse.
Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser
I CBAF mener vi, at en progressiv familiepolitik er nødvendig, hvis vi både vil have en høj erhvervsfrekvens og børnefamilier, der trives. Der er god grund til fortsat at arbejde for gode rammer til de danske børnefamilier. En signifikant grund hertil er, at Danmark har stadig er en af verdens højeste erhvervsfrekvenser for kvinder på 77,5%. Og selvom vi har det fjerde laveste antal arbejdstimer inden for OECD-landene, så har danske børnefamilier noget nær verdensrekord i samlet arbejdstid pga. kvindernes høje erhvervsfrekvens. Dette sker især i børnenes 2 første leveår. Læs mere om, hvordan vi i CBAF mener at fremtidens arbejdsplads arbejder med en progressiv familiepolitik her
Familiepolitikens udfordringer
Familiepolitik har traditionelt været forbundet med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Den første familieminister Camma Larsen-Ledet stod i 1967 blandt andet bag en lov, der gav højere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved svangerskab. Senere er også mændene kommet på banen, og fædres ret til længere barsel er blevet debatteret kraftigt. I 2019 er der i EU indført en direktiv, der sikrer mænd to måneders øremærket barsel. Du kan finde direktivet, om øremærket barsel til mænd her.
Foruden EU-direktivet om øremærket barsel til mænd, har der været stille på det familiepolitiske plan siden 2007, hvor familieministeriet blev nedlagt. Engang var der konsensus om vigtigheden af, at også staten skabte rammerne for børnefamilierne. Men i dag diskuterer politikerne, om det overhovedet er en politisk opgave at sikre, at hverdagen fungerer for børnefamilierne. Det hænger sammen med, at fokus i højere grad er på ligestilling og familiepolitikken dermed træder i baggrunden.
Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv
CBAF er en tænketank og kursusvirksomhed. Vores mål har siden 2004 været, at skabe en sundere balance mellem arbejdsliv og familieliv/privatliv. det gør vi ved at omsætte viden om arbejdsliv, familieliv og mental sundhed til brugbare og effektive redskaber for det moderne karrieremenneske.
Kontakt os
Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv
Amaliegade 28
1256 København K
CVR: 25258355
Mail: info@cbaf.dk
Tel: 40147360