Your Title Goes Here
Hvilken type familiepolitiker har man i Norden og EU?
I Norden og EU har man forskellige indgangsvinkler til familiepolitik. Vi sætter her fokus på, de forskellige tilgange til worklife balance, i Norden og EU. Vi mener, man skal lade sig inspirere og kigge på andre lande. Lande, vi har ting tilfælles med, og som vi gerne sammenligner os op imod.
2 forskellig modeller til familiepolitikken
Hvilke type familiepolitiker har man i Norden og EU? Overordnet set, er der i Europa tale om to forskellige indgangsvinkler til familiepolitik: Den Nordiske model (Finland, Norge, Sverige & Danmark), og den kontinentale model ( Herunder Tyskland, Holland, Frankrig). Der er to ting, der karakteriserer familiepolitiken i den nordiske system: Ligestillingen mellem kønnene, og at staten passer børnene i vid udstrækning. Sådan har det været siden 1965, hvor daginstitutioner blev omtalt for første gang, i en ny lov om børne – og ungdomsforsorg. Det gav og giver kvinderne mulighed for, at være stærkt til stede på arbejdsmarkedet, mens børnenes socialisering varetages af staten, med institutionerne som arnested. Modsat hertil, er familiepolitiken i det kontinentale Europa drevet af graden af beskæftigelse, og som konsekvens også familien, som primær socialisering af børnene. For nyeste opdateringer, læs da her.
Det Nordiske System: Finland og familiepolitik
Finland afviger fra den nordiske model, på nogle væsentlige kulturelt betinget områder, nemlig med et stærkt signal om at prioritere børnene. I Finland modtager alle familier en gratis babypakke. Babypakken er legendarisk. I pakken er der babytøj, sengetøj, legetøj, bøger, plejeprodukter og meget andet. Der medfølger også en madras, som passer ned i kassen, så den kan bruges som seng. Givetvis er der fortsat mødre og fædre, som reelt har et behov for kassens indhold, selvom det er de færreste og den hjælp, ville de også kunne få på andre måder. I dag er kassen derfor, mindst ligeså meget symbolik: det er et ritual, en velkomsthilsen.
Prioriteringen af børn- og børnefamilier ses især med udgangspunkt i, retten til at gå hjemme med børn indtil 3 års alderen, mod en forældreløn ( home Care allowance). Finnerne mener, at kvinderne har en vigtig rolle i denne periode af barnets liv, og det er da også kvinderne, der i højest grad benytter sig af denne mulighed. I Finland er det kun er ¼ af børnene under 3 år, som er i daginstitution. Dette er klart det laveste antal i Norden. Når barnet er 3 år, falder denne mulighed for hjemmepasning væk. Her kommer beskæftigelses- og skattepolitikken i spil, for at få kvinderne tilbage på arbejdsmarkedet. Når barnet er 3 år, får dobbelt indkomstfamilier skattefordel i forhold til familier, hvor der kun er en af forældrene, der er på arbejdsmarkedet. Dette sker for at fremme begge forældres interesse, og mulighed på arbejdsmarkedet.
Læs her hvis du vil læse mere om familiepolitik i Danmark.
Det kontinentale system: Tyskland og familiepolitik
I Tyskland dækker Familieministeriet alle livsfaser. Det tyske Familieministerium er interessant at se nærmere på, netop på grund af den implicitte forholden sig til livsfase tankegangen, hvor beskæftigelsespolitikken også spiller en rolle. Læs her, for CBAF’s holdning til et familieministerium.
Hvad kan beskæftigelsespolitikken gøre for familien og arbejdspladsen?
Beskæftigelsespolitikken bruges blandt andet til at ændre kulturen på arbejdspladserne, for at flere kvinder kommer tilbage på job, og børnene kan blive passet. Samtidig med beskæftigelsestiltaget understøtter man den traditionelle familiekultur, og anerkender behovet for forskellig tilknyting til arbejdsmarkedet, i forskellige faser af livet. For at nå målet, er der et samarbejde mellem Regering, lokalregeringer og erhvervsliv. Dette sker i samarbejde med fonden ”Bertelsmann Stiftung” i et projekt, der hedder: ”Balance von Familie und Arbejdswelt”. Målet er at få skabt bedre muligheder, for at balancere arbejde og familie, ved at inddrage arbejdspladserne.
Den kontinentale model: Holland og familiepolitik
I Holland har man igennem en årrække lovgivet, om fleksibilitet i arbejdslivet. Med the Flexible Working Hours Act ( the “FWH”) fra 2016, fik de hollandske familier øgede muligheder, for fleksibilitet i arbejdslivet. Med bedre mulighed for fleksibilitet i tid og sted, er der en kultur på arbejdspladserne, hvor familien får tillagt vægt som organiserende enhed.
Orlov (barsel, fædre og forældreorlov) er væsentligt lavere end i Norden. Det økonomiske fundament for familien til at tage orlov, er dermed også væsentligt dårligere. Eksempelvis har gravide ret til 16 ugers orlov, som kan tages før eller efter fødslen. Denne del er betalt. Der er mulighed for at tage forældreorlov, men der er ikke nødvendigvis nogle økonomisk støtte forbundet med dette. Den økonomiske støtte er nemlig afhængig af, hvilken sektor man arbejder i.
Det store brug af deltidsarbejde er et tveægget sværd. Det er især kvinderne, der har benyttet denne mulighed. Det har haft en betydning, for de jobs de får. Der er lederjob på deltid, men ikke i en sådan grad, at dette er promoveret i de danske medier. Læs mere om vores arbejde med fleksibel arbejdstid.
Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv
CBAF er en tænketank og kursusvirksomhed. Vores mål har siden 2004 været, at skabe en sundere balance mellem arbejdsliv og familieliv/privatliv. det gør vi ved at omsætte viden om arbejdsliv, familieliv og mental sundhed til brugbare og effektive redskaber for det moderne karrieremenneske.
Kontakt os
Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv
Amaliegade 28
1256 København K
CVR: 25258355
Mail: info@cbaf.dk
Tel: 40147360